Dette gode spørgsmål fik vi fra Kurt fra Fredericia der er i tvivl om hvorvidt solceller kan betale sig. Det korte svar er ja, især mindre solcelleanlæg er fortsat en god investering for bolig-ejere.

Der har igennem den seneste tid været en masse tumult omkring reglerne ved at købe og afsætte strøm til EL-nettet. På trods af reglerne har reduceret fordelene, er der dog stadig en god gevinst at hente ved at investere i solenergi. Med andre ord, det er stadig en god forretning og ikke kun for forhandlerne. Udover at man kan reducere sine EL-omkostninger markant på månedsbasis, bidrager man også til klimaet ved at udlede mindre CO2.

Længere tilbagebetalingstid på solceller

Med de aktuelle regler, vil et solcelleanlæg i gennemsnit være tilbagebetalt i løbet af 10 år, og samtidig opnår du en EL-besparelse på ca. 150.000 kr. efter 25 år, såfremt du sørger for at anvende mindst 40% af stømmen som dine solceller producerer. Anvender du f.eks. kun 30%, har du en tilbagebetalingstid på omtrent 11 år, med en EL-besparelse på ca. 120.000 kr. efter 25 år. Ved 20% snakker vi en tilbagebetalingstid på 13 år osv.

Brug mest strøm fra dit solcelleanlæg når solen skinner

Der er med andre ord idag en længere tilbagebetalingstid med mindre besparelse, hvilket udelukkende skyldes at EL-forbruget idag skal udregnes på timebasis frem for pr. år. Det afhænger altså meget af, hvorvidt dine solceller er effektive, hvor meget du selv bruger og hvor meget af den overskydende EL som du sælger videre til EL-nettet. Brug derfor mest muligt strøm når solen står højt på himlen og mindst muligt når den ikke gør, eller om natten for at opnå de største besparelser.

Det sidste kan dog være svært for mange boliger, da de fleste kommer hjem fra arbejdet kl. 17 og derefter har brug for strømmen. Her skal der være strøm til både madlavning, lys, vask med mere og det er i perioder hvor det ofte er mørkt og solcellerne derfor ikke producerer meget energi. Det er derfor vigtigt at anskaffe sig et solcelleanlæg der har en høj effektivitet for i sidste ende at spare flest penge.